Grooming af Tina Dufour
Hvordan er det lige man får lagt bandagerne, så de ligger perfekt? Og flettet hesten, så den står knivskarpt til det vigtige stævne, man skal afsted til. Eller klipper man og hale på den helt rigtige måde.
Disse og mange andre hundrede gode spørgsmål får du svar på i opslagsværket Grooming skrevet af hele Danmarks grooming-darling Tina Dufour, der gennem mange år har drevet bloggen Horsegroom Denmark.
Grooming er alt det du foretager dig med din hest, som ikke involverer ridning eller kørsel. Det er det, der får hesten til at ligne en million, men det er også det, der skaber den sunde atlet, der har lang holdbarhed, færre syge- og skadespauser og dermed det, der giver hest og rytter større glæde i en hverdag med en sport, der kræver meget tid og mange penge.
Med Grooming får du for første gang et opslagsværk, hvor alle de gode råd og guidelines om hesten pleje og fremtoning er samlet. Og samtidig kan du nyde bogens flotte billeder af det smukkeste dyr i verden:hesten.